Introduktion til Meeting Notes
Meeting Notes er en funktion i Promte, der gør det nemt at generere strukturerede og brugbare referater af møder — helt automatisk. Funktionen bruger en AI-model til først at transskribere hele mødet og derefter generere et referat, som opdeles i sektioner afhængigt af mødetypen.
Referatet kan eksporteres som en Word-fil, eller man kan kopiere hver enkelt sektion over i f.eks. et fagsystem. Alle mødedeltaljer forbliver inden for organisationens eksisterende Promte-setup og dataflow – data forlader aldrig jeres sikre miljø.
Når transskriptionen er klar, oprettes der automatisk en chatbot, som kender hele mødeindholdet. Du kan stille den spørgsmål om mødets indhold eller få den til at generere fx en e-mail med opfølgning til deltagerne — blot ved at bede om det.
Systemet kan også automatisk skelne mellem forskellige mødedeltagere i transskriptionen. Du kan selv navngive personerne ved at klikke på f.eks. “SPEAKER 1” og tildele et navn. Derudover kan du afspille lydklippene i transskriptionen ved at trykke på den blå pil ud for hvert afsnit.
Du kan optage mødet direkte i løsningen via din computer eller mobilapp – det fungerer særligt godt til fysiske møder. Har du allerede en optagelse af et tidligere møde (fysisk eller virtuelt), kan du nemt uploade den og få det samme udbytte.
AI-modellen er robust over for naturlig tale og uformelle samtaler, men du opnår de bedste resultater, hvis I taler tydeligt under mødet.
Har du en bestemt type møde, som I ofte holder? Så kan administratoren i organisationen oprette en forudindstillet mødetype, så du bare skal vælge den og gå i gang. Læs mere om, hvordan dette sættes op under:
Opsætning af mødetyper - bokse og fagtermerSkriv til contact@promte.com hvis du vil have hjælp til at sætte jeres mødeskabeloner godt op eller ønsker inspiration.
Indhold
Produktopdateringer på Promte
Produktopdateringer & nye features