Assistent-til-assistent gør det muligt for Promte-assistenter at samarbejde på tværs direkte i én samlet chatoplevelse.

I stedet for at brugeren selv skal finde rundt mellem flere specialiserede assistenter, kan en hovedassistent automatisk sende et spørgsmål videre til en mere relevant assistent og derefter vise svaret i den samme chat. Det giver en mere sammenhængende oplevelse og gør det lettere at bygge løsninger, der dækker flere fagområder uden at samle alt i én stor assistent.

Én samlet chatoplevelse

Med assistent-til-assistent kan du forbinde en assistent med andre assistenter.

Når en bruger stiller et spørgsmål, vurderer hovedassistenten først, om spørgsmålet passer bedre til en af de tilknyttede assistenter. Hvis det gør, sendes hele spørgsmålet videre til den relevante assistent. Den underliggende assistent bruger derefter sin egen persona og sin egen vidensbase til at formulere et svar, som returneres tilbage i den samme chat.

For brugeren føles det som én samlet samtale. Bag kulissen samarbejder flere specialiserede assistenter.

Sådan fungerer det

Funktionen sættes op under Andre assistenter i vidensbasen.

Her kan du forbinde den aktuelle assistent til andre assistenter og beskrive, hvornår de skal bruges. Det er netop denne beskrivelse, der hjælper hovedassistenten med at vælge rigtigt.

Opsætningen består af tre dele:

Forbind til

Vælg den assistent, der skal kunne bruges som hjælpende assistent.

Alias

Giv forbindelsen et navn, som gør rollen tydelig, for eksempel Barsel, Fratrædelse eller Personalejura.

Hvornår skal dette bruges?

Skriv en kort og konkret beskrivelse af, hvilke typer spørgsmål der skal sendes videre til den pågældende assistent.

Et godt eksempel kunne være:

Send brugeren hertil, hvis de spørger om barselsregler, orlov, rettigheder under barsel eller relaterede HR-regler.

Jo tydeligere denne beskrivelse er, desto bedre bliver routingen mellem assistenterne.

Hvornår giver det mening?